Fra elev til fastansat – og stadig i udvikling

Af: Mathias Andersen, 22 år, opstiller hos Aluline

“Jeg startede som elev for fem år siden – i dag er jeg fuldtidsansat og koordinator for et team. Her bliver der investeret i mig, og jeg får lov til at udvikle mine kompetencer.”

læs mere
læs mere

Mathias bor i Tølløse – tæt på sit arbejde hos Aluline – og begyndte som EUX-elev i industriteknik for fem år siden. Efter endt uddannelse blev han tilbudt en fast stilling, og det takkede han hurtigt ja til.

“Jeg blev grebet af det fra starten. Her får man spændende opgaver, som virkelig udvikler én. Oplæringen har været grundig, og jeg har fået lov til at kaste mig ud i ting, der både er sjove og fagligt udfordrende.”

For Mathias har det betydet meget, at Aluline har vist ham tillid og givet plads til at lære gennem praksis.

“Jeg har fået ansvar fra dag ét og mulighed for at prøve nye opgaver af. Man kan mærke kvaliteten i alt arbejdet – både i det vi producerer og i måden vi bliver taget imod på. Jeg har været med på messer, fået efteruddannelse, og nu skal jeg i gang med enkeltfag i økonomi og ledelse. Man bliver hele tiden dygtigere.”

I dag arbejder Mathias som opstiller og koordinator for gruppe 2, hvor han sikrer, at både maskiner og kolleger spiller sammen, og at produktionen kører som den skal.

“Der sker altid noget nyt, og man skal kunne tænke hurtigt. Det giver fede faglige udfordringer – og det er en stor motivationsfaktor for mig.”

Men arbejdet handler ikke kun om teknik og udvikling. Det handler også om mennesker.

“Samarbejdet er noget af det bedste ved Aluline. Der er en flad struktur, og man kan altid spørge om hjælp. Jeg føler mig tryg her, og det gør det nemt at lære mere og tage flere skridt.”

Sammenholdet fylder også meget i Mathias’ hverdag.

“Fællesskab er nok det ord, der beskriver Aluline bedst. Uanset om du er operatør eller opstiller, så står vi sammen. Vi kan arbejde koncentreret – og stadig have det sjovt undervejs.”
Mathias Andersen, opstiller hos Aluline

Udviklingen fortsætter, og Mathias ser frem til de næste skridt.

“Jeg glæder mig til at lære mere om ledelse og koordination. Her får man lov til at vokse, hvis man viser, at man vil – og det betyder enormt meget for mig.”
Løsninger i aluminium.
Hos Aluline bliver idéer til resultater. Vi kombinerer teknologi, præcision og erfaring for at skabe komponenter, der er klar til fremtidens krav - både teknisk og bæredygtigt.
kontakt os
kontakt os